Enetime hos Charlotte Lyngholm

Emma ser ud som om hun ikke vil fotograferes... i virkeligheden klør snuden og hun bruger sin ulveklo til at klø igen. Men kært ser det da ud for os mennesker.

I dag skulle in fødselsdagsgave fra Megan, Lillebjørn og Paul udnyttes. :) Jeg havde skrevet med Charlotte at jeg gerne ville have en kort indføring i brug af træningsdagbog (jeg har sgu så svært ved at tage mig sammen). Jeg ville også gerne have en trin for trin forklaring af træning til LP3 indkald med stå. Endelig har jeg bøvlet med baljeøvelsen så den ville jeg da egentlig også gerne have lidt hjælp til.

Charlotte havde et skema, der minder meget om et af dem man kan finde på Hund og Trænings hjemmeside. Først skriver man den færdige øvelse, derefter samtlige delmål. På skemaet kan man så skrive hvilket delmål man har trænet, hvad man vil klikke for, hvad der gik godt, hvor man træner henne (strand, mark, indenfor, haven) hvad der gik godt, hvor mange gentagelser og hvad man vil gøre anderledes næste gang (sækning/øgning af kriterier).

Så øvede vi indkald med stå, Emma kan godt lave indkaldet, men hun kender ikke kommandoen/kropskommandoen STÅ (eller hvad jeg skal kalde den stopkommando som jeg skal bruge, i ståen vil hun primært reagere på håndsignalet, men i fremsending skal hun lære at reagere på lyd). Så signalet skal indøves med en bold, eller noget andet hunden er glad for og som kan kastes med en rimelig præstation. Hunden får kun signalet og bolden hvis den galoperer. I starten skal afstand mellem fører og hund når signalet gives ikke være særlig stor, men den kan gradvist øges når hunden har fundet ud af hvad legen går ud på, og når føreren er bedre til at kaste, evt. kan en anden person kaste bolden når føreren har givet signalet og hunden, reageret, for at være sikker på at bolden kommer det rigtige sted hen.

En anden deløvelse er at kalde hunden helt ind hvor den har fart på, og så kan man kaste bolden som belønning dertil.

Hvis det skal være lettere for hunden at galopere i indkaldet (som er et ufraviligt kriterie i indkald) skal der være stor afstand mellem fører og hund, skal hunden have det svære skal der være kort afstand mellem hund og fører. For så vil hunden ikke "gide" at komme helt op i galop, men det skal den kunne inden en prøve i LP3, hvor den (i følge mine kriterier) skal galopere fra stå til plads.

Vi indførte alle "data" i træningsloggen og gik i hallen for at træne baljeøvelsen. :)

Emma har trænet med target siden hun var 8 uger, så hun havde fået klik for at stille begge forben på baljen, men jeg syntes at det var svært at få hende til kun at bevæge bagbenene. I dag valgte hun så at få mig til at ligne en kegle ved at gøre det hun skulle, nemlig ganske tydligt kun at bevæge sine bagben mens forbenene var på baljens bund. Så jeg fik klikket og så gik det ellers derud af. Jeg skal give godbiden på Emmas VENSTRE side fordi det vil gøre at hun trækker mode venstre med forparten(og dermed mod højre med bagparten) for at få en godbid mere. Og vupti så bevæger hun sig på den rigtige måde.

En afart af dette er at føreren (mig) stiller sig ved Emmas venstre baglår med en guf oversnuden, fjerner den, og så vil hun kigge efter den ved at gå højre rundt (MANGE SKRIDT) og så kan man klikke og belønne på Emmas venstre side (det er svært at huske! derfor skriver jeg det så mange gange, så kan det være jeg bedre kan huske det næste gang jeg skal ud at træne denne her øvelse). Inden vi sluttede havde Emma allerede fattet det. Hun gik selv op på baljen og begyndte at trippe rundt med bagbenene.

Så havde vi lige 5 minutter tilbage, jeg kunne ikke lige komme i tanke om noget jeg følte trang til at spørge om. Charlotte tænkte lige hurtigt igennem hvilke øvelser der ellers findes i en LP3 og vi tog fandt i at gå frem til keglen og gennemgik det i detaljer.

Jeg fungerer bedst hvis jeg bare får præcis at vide hvad jeg skal gøre, ikke så meget "hvad kunne du tænke dig?", mere "du gør sådan og sådan". Så ved jeg hvad der forventes af mig og hvad der giver succes.

Så Charlotte forklarede hvordan fremgang til kegle KUNNE gøres, og det bliver nok sådan jeg kommer til at gøre det. Igen er det en stor fordel hvis man som fører øver det lidt selv, hvordan skal tempoet være, hvor mange meter bag keglen vil man gå osv.

Vi snakkede derefter om forskellige metoder til indøvning af fællesdæk, især for Emma som er lidt utryg ved den øvelse. En rigtig god ide er at hunden får lov at have en væg/hæk/hegn bag sig, så føler de sig ikke så utrygge, for der kommer ikke noget bagfra og angriber dem. En anden god ide er at tage noget som hunden føler sig tryg ved med i fællesdæk, fællessid, f.eks. et tæppe. Charlotte fortalte at de havde brugt en musemåtte til en af hendes hunde da den ikke ville stå når føreren var for langt fra den, men fik den musemåtten følte den sig helt tryg. Evt. en god ide til at øve når jeg skal i skjul, det kan med fordel øves indenfor først, hvor hun så ligger på sit tæppe og så kan man flytte ud i lidt mere utrygge rammer osv.

Vi var også lige omkring valg af hundehvalp, Charlotte skal jo snart have Lille Belle parret (den til dato mest venlige BC jeg har set, det mildeste udtryk jeg har set hos en BC) Det er bare hyggeligt at sludre om hunde på den måde. Derfor var klokken også lidt over den enetime jeg havde fået af Paul inden vi kom afsted.

Træningsdagbogen kan jeg godt nøjes med i nogle situationer, især dem der driller for at få en metode skrevet ned, en rutine, så jeg bagefter kan se hvorfor det ikke virker, eller evt. se at jeg ikke følger en fast plan. Derfor skal jeg især bruge træningsdagbog, i indkald med stå, i fællesøvelserne og evt. baljelegen.

Glæder mig til træning mandag, hvor jeg skal huske Charlotte på at vi skal øve indkald :0)