Sundt med tænketid når sporet trækker

Så kan jeg få planlagt hvor og hvornår jeg vil belønne, om sporet passer i niveau, er der noget af sporene jeg vil droppe undervejs hvis den forventede adfærd ikke observeres osv.. Nårh ja, man kan da også lige klappe Bølle lidt :-)



Sportræningen gik OVER alt forventning, grundet Bølle.. ville jeg ikke lægge pølsestykker på sporet, da jeg så Bølle var jeg faktisk allerede ved at køre igen, men tænkte at det måske ville gå alligevel og ville i hvert fald lige lægge nogle spor og så undervejs overveje om Emma skulle gå dem, eller om vi bare skulle gå igen.. :-) Jeg er så glad for, at jeg besluttede at vi skulle prøve at gå dem..
Først lagde et spor som jeg ville have gjort det i gamle dage, masser af sværhedsmomenter, men valgte undervejs mens jeg lagde det første spor at lave et nemt opvarmningsspor.. det udviklede sig så til tre nemme opvarmningspor, et ligeud i medvind, et i sidevind med knæk op i medvind og endelig et U-spor med første knæk op i medvind.

Jeg valgte at gå det første, andet og tredje opvarmningsspor.
Jeg ville klikke hende for at gå med næsen i sporet og belønne ved at lægge gufferne i fodsporerne længere fremme, og hvis det gik helt i kage ville jeg stoppe INDEN jeg nåede derud hvor jeg blev irriteret, det var slet ikke nødvendigt, første klik kom ca 5 skridt inde i sporet og derfra gik det bare derud af, når Emma gik af sporet stoppede jeg roste mundligt når hun kom tilbage i sporet og så klikke efter et par skridt. Det gik super godt på første spor, og jeg roste en masse bagefter også, for at holde hendes humør og haleføring høj, det virkede rigtig rigtig godt, så jeg turde godt tage sporet med et knæk på og var meget opmærksom på om hun gik ud, det gik også rigtig godt, der var marginalt længere mellem klikkene, hun tog selv knækket og fik KÆMPE belønning ved afslutningen af sporet.

Hun så klar ud, men fik lige en pause mens jeg ryddede op efter de to første spor, og så gik vi ned og tog det sidste, hun havde en fin forståelse for at der kom godbidder når jeg klikkede, tror virkelig at den belønningsmetode passer hende SÅ meget bedre end at der ligger godbidder på sporet, hun har ingen problemer med at blive i sporet selvom jeg klikker, og forsætter selv når hun har tygget af munden. Hun har dog eksperimenteret med selv at stoppe en enkelt gang, hvortil jeg bare sagde "Søge spor" og så måtte hun jo gå videre, det er mig som stopper dig og belønner, ikke dig som stopper mig Emma ;-) Hun gjorde det kun een gang, og det er langt bedre end en hund som flakker rundt. Det gik rigtig fint med sporet, hun kom dog ud af sporet ved første knæk, så jeg måtte lige stoppe hende og vente til hun var tilbage i sporet, klikke og belønne efter 2-3 skridt efter hun fandt knækket, den sidste knæk tog hun selv og KÆMPE MASSIV godbidsbelønning efter slutstedet, NØJ en labrador kan tage fra af godbidderne, jeg er SÅ stolt over vores udvikling, jeg er så glad for at Marianne Jensen med Yatzy og Vomba, plantede denne ide i mit hoved som jeg først afslog da den var SÅ markant forskellig fra hvad sporeksperterne sagde jeg skulle gøre... Det er bare DET HER som virker for min hund, belønning og ros fra mig, der skal markør på, HVORNÅR er jeg dygtig.. og ikke bare et underligt godbidssøg :-)

Nu ligger udfordringen så i at holde mig selv tilbage, kun gradvist at øge sværhedsgraden, holde humøret oppe, ALDRIG blive sur når hun kommer til at hapse lidt i kornspirrerne på vej til eller fra spor, men i stedet aflede hende med lidt pladsøvelser som hun så kan få belønning for! jeg er bare SÅ lettet over at hun er SÅ tæt på at forstå hvad det der halløj "søge spor" betyder, og at det er sjovt! Tak til Bølle for at lokke mig ud i det her :-)


Ole som ejer de marker jeg går på, og ejer Bølle, kom forbi og anbefalede mig at jeg kunne parkere nede ved vejen i stedet, for Bølle følger med ud på sporet når jeg lægger dem, og det er jo endnu en sværhedsfaktor med afledning på sporet, han er simpelthen så sød, terrier, men så sød.. kælen og han kan sitte.. hæ hæ, men tror nu alligevel at jeg fremover vil parkere nede ved vejen så vi kan lægge spor uden ekstra sværhedsfaktor i form af border terrier spor på kryds og tværs af sporet.

NU glæder jeg mig vildt meget til på søndag, jeg har ikke de store forventninger, og afhængig af mængden af vind som kan gøre meget (de sidste par gange vi har trænet det ikke blæst voldsomt meget)...men det er stadig ligemeget, for jeg har SÅ meget troen på at det her kan gå hen og blive RIGTIG RIGTIG godt! JUHU!! :-)

Kommentarer

Populære opslag