Livet som storesøster og sporhund

Emma er helt klart den eftergivende og meget bløde storesøstertype.. men endelig er hun begyndt at lege med Findus
Ja, så er det blevet træningstid igen for Emma, vi starter dog nogenlunde roligt op.
Siden sidste blog er det blevet til to spor og en omgang DcH træning. (jeg har stadig SVÆRT ved ikke at træne hende hver dag!)

I torsdags var vi i Ballerup/Risby og gå spor med Susanne, Sus havde lagt en forholdsvis langt spor til Emma, underlaget var "gammel" fårefold (med friske lorte og musehuller!), godt med veksler og ellers nogenlunde i læ af træer. Der var 4 knæk og rigeligt med genstande, glemte at tælle for jeg var så optaget af at se Emma gå spor! :-D
Jeg lagde et LAAAAANGT spor til Bastian, nok 500 meter...først gik Bastian sit spor, jeg havde styr på genstande og knæk! skide godt Egon!

Dernæst Emma, vi tog selen på oppe ved bilen, og Emma fik lov at "varme næsen op" på vej ned til sporet, det gik fint, Sus mindede mig om at lade hende passe sig selv. Det virkede meget godt!

Emma kom fint ud af første ben, lidt flakken, men kun lidt, fandt fint første knæk.. dernæst over en af vekslerne, fint fint, genstand... og så bare derud af i skråt modvind, ingen problemer, ved andet knæk tog jeg lidt af farten af hende ca 5-7 meter inden knækket, og så fandt hun det selv, ved 2. knæk (som jeg husker det) tog hun selv, det samme med 3. knæk, men hun røg lidt rundt med vinden der, og jeg stod stille og ventede på at hun fandt sporet, og så 4. knæk, hvor hun havde fået godt med fart på, så der skulle hun igen sagtnes lidt i farten op til knækket. Sidste ben gik bare derud af med næsen DYBT i plænen og der var ikke den mindste smule optræk til at guffe fårelorte eller lede efter mus! SÅDAN EMMA! Der var få bunker med guffer hist og her undervejs til at give hende lidt pause, og dem gik hun i, om hun fik spist det hele eller ej har jeg ikke helt styr på :-)

Efterfølgende var der lidt boldhentning, trækkeleg m.m. for at klare hovedet og få lidt luft til hjernen, Sus bad mig stoppe inden Emma gik i musesnus. Da vi havde evalueret sporet lidt, spurgte Sus indtil vores udfordring med fri ved fod.. vi lavede en øvelse hvor Emma spontant skulle følge mig efter en enkelt plads kommando, og Sus forsøgte at lokke for at lade Emma vælge mig til, i stedet for at lade sig distrahere, det var SVÆRT, det var nok ikke lettere at hun lige havde gået spor, men jeg fik da nogle skridt hvor jeg mærkede at Emma VIRKELIG kæmpede for at vælge mig til, og blev belønnet for det, helt sikkert noget jeg vil træne videre med! Det blev langt mere energisk fri ved fod, fordi Emma skulle overbevise sig selv om hvor hun ville være og hvad hun ville lave SMUKT!

Så var der træningsfri fredag.

Lørdag var vi til DcH træning efter en månedspause, det er et helt nyt hold sat sammen af forskellige førere og hunde, nogle meget unge hunde, yngste er 9 mdr. og nogle ældre hunde, Emma ligger vist i den ende med sine godt 5 år ;-) Jeg var spændt på at se hvor meget hun ville være på, jeg havde til vores indledende møde, som jeg synes var rigtig godt (vi skulle fortælle om forventninger og mål for 2013) sagt at der skulle være mest fokus på mig som fører, at jeg gjorde det som jeg skulle, da jeg er RET sikker på at Emma kan øvelserne (undtagen fremadsendelsen og spor), men at jeg gerne vil være en bedre, sjovere og "på den rigtige måde"støttende fører.
Der var ikke SÅ meget GO i Emma (var der mon det i mig?), hun tog en anden førers signaler da vi trænede positioner under gang (vælge mig til/ de andre fra).
Flot spring, flot apport, RIGTIG fin fremadsendelse (dog med synligt legetøj), men indløbet i fremadsendelsen sluttede hos Ulrich (træneren), mon jeg ikke er autoritær/ god leder nok?

Vi sluttede af med rundering, ingen slinger i valsen, men heller ikke særligt godt skjulte figuranter, men masser af gejst og sprint og VOV! Vi forsøgte os med legetøj, vi skal huske at slutte af med at hun skal vinde det og roses mens hun bærer det tilbage :-)

Da de andre var gået fik vi os en omgang "pædagogisk trekant", hvor et stykke super legetøj kastes rundt mellem tre hundeførere, når Emma vinder legetøjet, skal hun komme til mig med det og vi leger sammen, til hun vinder det, eller til hun taber og vi starter forfra.

Det havde en okay virkning på hende, men tror et stykke kaninskind er lidt for sart til den ruskeleg der... ;-)

Så var der træningsfri søndag.

I dag mandag trænede vi en smule dummytræning til formiddag nede ved Rishøjhallen, de øvelser Sus viste mig i tirsdags, dirigering, markering, og lidt hvis du kommer her med dummyen får du lov at løbe igen med det samme, samtidig med vi fik opbygget lidt spænding i øvelsen, sommetider træk jeg mit "apport" i 2-3 sekunder, mens jeg spændte op i kroppen.

Dernæst hjem og hvile lidt inden vi skulle gå spor hertil eftermiddag, 200 meter spor på marken, 4 knæk 8 genstande. Hun gik så fint, stille og roligt, ned i hvert spor, kun ved skråt forfra sidevind blæste hun lidt af, men det var også fordi jeg oppe ved knækket havde lagt godbidder (DUMT), ellers NYDELIGT arbejde, sidste knæk havde hun LIDT svært ved at finde, jeg stoppede helt op 3 meter fra knækket, men det VAR SVÆRT at finde...hun fandt det dog selv efter lidt cirklen rundt, og det var det hun arbejdede på... dernæst ros, boldleg, lidt træk og mere boldleg, SKØØØNT!

Nu er der hviledag i morgen og så træner vi med Sus igen på onsdag :-)

Kommentarer

Populære opslag