Oppe i tempo igen

Arkivfoto af smukke Emma
Så er vores dejlig lange ferie slut.
Det blev ikke helt til så meget træning som jeg havde planlagt, vejret var ikke rigtig til det, forstået på den måde, at jeg følte at det var for varmt, og måske havde jeg mest brug for at slappe af?

Inden ferien havde jeg ellers både købt scweiss pulver til blodspor, og planlagt to omgange tricks vi skulle træne, men sådan gik det altså ikke.
Det vil sige, vi fik faktisk gået et schweiss spor mens vi var i Sverige her i sidste weekend, og det gik over AL min forventning, Emma har kun gået et par spor siden vi var til prøve i slutningen af maj, så jeg troede faktisk hun havde glemt det hele, det havde hun ikke, hun havde dog LIDT svært ved at komme i gang, men da først hun havde fået hjæp til at finde starten af sporet gik det i et flot tempo derud af, hun havde lidt kvaler i moseområdet, men det kan ligeså vel have været sporlæggerens skyld, da jeg blev overfaldet af en sværm af fluer der jeg gik der.

I går kom vi så i gang med både besøgshundeordningen og rallyen igen.

Det er lidt svært med det besøgshunde-halløj, når det er demente man skal ind til, hvordan er humøret i dag, hvor meget skal jeg presse på, hvor meget skal jeg bare "opgive" og gemme os til næste gang? I går valgte jeg ved vores anden "kunde" at gå ret hurtigt, hun var kommet til skade og virkede mere konfus end sædvaneligt, men det kan være lidt svært, når vi nu kun kommer hver 14. dag hos hende. Så er det godt at den første kunde altid er glad for at se os, han er så heller ikke dement, så hos ham er vi vel ventet hver gang. Skønt at kunne lyse op i andres hverdag!

I går aftes var vi så også til første rallytræning, jeg har og er stadig lidt i tvivl om hvorvidt vi skal forsætte med rallytræningen. I går sagde Emma helt klart at hun var frisk på at forsætte; træningen i hvert fald, så må vi se med prøverne senere..  ;-)
Hun var rigtig meget på, så meget som Emma nu er på når hun er sit søde og artige jeg...hun ville gerne og vi fik gået en bane med 16 skilte, alle fra øvet klassen, uden guffer undervejs, det er sgu lidt vildt, og så kørte vi på med jackpot-belønningen bagefter, MUMS sagde Emma til de store dynger af æbletern!

Hun fik også hilst på den dejligste lille krudt-i-røven kelpiehvalp..som ikke helt fattede at den ikke var inviteret med til leg, så det sagde Emma til den, så den vist til sidst forstod det..man kan godt gå hen og blive helt skruk, så er det jo godt Emma kan sige hvad hun mener om hundehvalpe... PÆNT NEJ TAK! :-)

Dejligt at være i gang igen. På fredag kører jeg til Slangerup og henter lidt mere blod så vi kan komme ud og gå nogle "rigtige" schweissspor!

Kommentarer

Populære opslag